Førstehjælp til børn og spædbørn

Forfatter: Henrik Torup
Sidetal: 126 sider
Udgivet: 2008
Forlag: Politikens forlag
ISBN: 978-87-567-8298
Pris ved udgivelse: kr.


 

 

Opslagsværk til forældre, bedsteforældre, pædagoger, skolelærer mm.

"Førstehjælp til børn og spædbørn", henvender sig til forældre, bedsteforældre, pædagoger og andre, som har med børn og spædbørn at gøre i hverdagen. Forfatteren, Henrik Torup, der er læge og førstehjælpsinstruktør og har mange års erfaring med emnet.

Trin for trin gennemgår den førstehjælpens grundprincipper og viser, hvordan man giver livreddende førstehjælp. Man kan læse om hvordan et barn bedst hjælpes hvis det får mindre skader og hvorledes hjemmet kan forebygges imod at der sker skader.

Bogen kan varmt anbefales til forældre. Den er let forståelig og fyldt med illustraioner, som gør den nem og overskuelig at bruge som opslagsværk.

Som forfatteren skriver indledningsvis kan bogen aldrig erstatte et førstehjælpskursus. Hans mål er, at bogen kan være med til at inspirere læseren til at søge mere viden og evt. deltage i et førstehjælpskursus. Alligevel vil jeg gerne anbefale, at relevanter personer har denne bog som opslagsværk. Den er let tilgængelig, er overskuelig, har flotte og illustrative billeder og derfor meget anvendelig i hverdagen.