5. december 2007
af Anette Sørensen
| Udskriv
Babybogen
Forfatter: Red: Helle Andersen
Sidetal: 408 sider
Udgivet: 2007
Forlag: Lindhardt og Ringhof
ISBN: 978-87-11-31029
Pris ved udgivelse: kr.
Babybogen henvender sig til alle, der lige har fået barn og er skrevet af en række anerkendte professionelle, der alle er eksperter på deres område og giver viden og råd, indenfor forskellige fagområder, deriblandt en sundhedsplejerske (Helle Andersen), psykolog (Svend Aage Madsen og John Aasted Halse), hjerneforsker (Ann E. Knudsen), Jørgen Dinesen, speciallæge i børn, familietrapeut (Jesper Juul, Margrethe Brun Hansen) mv.
Babybogen er en overskuelig og meget velskrevet opslagsværk, der varmt kan anbefales til den nybagte familie om barnets første tre år. Bogen behandler følgende emner:
Hverdagen som familie. Amning. Flaskeernæring. Efterfødselsreaktioner. Mødre og spædbørn. Fædre og spædbørn. Sex og samliv i den nye familie. Når små børn får søskende. Tvillinger. Bedsteforældre. Den moderne småbørnsfamilie. Adoptivbarnet. Barnet har følelser - nogle gør ondt. Barnets psykiske udvikling. Barnets motoriske udvikling. Barnets sproglige udvikling. Hjerneudvikling og kønsforskelle. Barnets sygdomme. Fra opdragelse til inddragelse. God mad til den nye familie. Mors krop. En god start, når barnet skal passes. Leg og legetøj. Rettigheder og pligter for småbørnsfamilie.
Bogen kan varmt anbefales til nybagte forældre. Den er læsevenlig, behandler rigtig mange relevante emner og indeholder et velfungerende register.
