Snifning og unge
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et materialesæt vedr. unge og snifning. Materialet henvender sig til lærere, sundhedspersonale og forældre.
Sådan bruges materialet - vejledning til lærer og sundhedspersonale
Forslag til handleplan - til skole og personale
Pjece til forældre - børn og snifning
Orientering til forældre - hvis barnet har sniffet
Powerpoint til forældremøder
Skoler kan bestille materialet på cd rom - se her
Ovenstående materiale er fra Sundhedsstyrelsen tænkt som et redskab for skoler og ungdomsklubber til at tage fat om problemer med snifning, hvis de dukker op blandt unge i lokalområdet. Det indeholder en CD med forslag til generel handleplan, oplæg til afholdelse af forældremøder, samt en pjece til forældre.
Snifning af forskellige gasser og opløsningsmidler, der er let tilgængelige i en række dagligvarer, er en meget farlig måde at eksperimentere med rus på. Snifning optræder typisk som en ”modedille” i en gruppe af unge, og der er gode erfaringer med at stoppe det, hvis lærere, pædagoger og forældre tager fat om problemet. Materialet er tænkt som en hjælp til dette og retter sig til de voksne.
Materialet indeholder ikke generel informatione til de unge, da en generel oplysningsindsats risikerer at blive reklame for snifning frem for det modsatte.
Materialet udsendes til SSP-konsulenter og den kommunale sundhedstjeneste, der ofte vil blive brugt som lokale ressourcepersoner, når problemer med snifning optræder.
Materialet kan bestilles hos:
Komiteen for Sundhedsoplysning (www.sundhedsoplysning.dk , tlf. 3526 5400) og Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk ), så længe oplag haves. Materialet er gratis, men der skal betales for ekspedition og porto.
Materialet kan downloades fra www.sst.dk .
