"Født for tidligt" - en forældrehåndbog

Forfatter: Jonna Jepsen
Sidetal: 144 sider
Udgivet: 2007
Forlag: Haase og Søn
ISBN: 87-559-1202-8
Pris ved udgivelse: kr.

Bogen ”Født for tidligt” er skrevet af en forælder, til forældre. Formålet med bogen, er at videregive nyttige råd og informationer, så situationen bliver lettere for alle dem, der fremover bliver forældre til for tidligt fødte børn. Bogen er skrevet som et opslagsværk, hvor man kan hente gode råd og informationer, når behovet er der. Emner er alfabetisk inddelt. Sidst i bogen er adresseliste, litteraturliste etc.

Bogen lever op til sit formål. Bogen er velegnet og brugbar til forældre der har født for tidligt. Den er overskuelig, let læselig og fungerer som et godt opslagsværk. Der er gode links og litteraturhenvisninger bagerst, men blot få kildehenvisninger i selve bogen.

Bogen set, udfra et sundhedsplejerskeperspektiv:

Bogen afviger på flere punkter fra Sundhedsstyrelsen anbefalinger. Eksemplerne er: Mod ømme brystvorter anbefales levertransalve eller E-vitamin salve. Sundhedsstyrelsens anbefaling: Der er ingen holdepunkter for, at cremer etc. forhindrer ømme brystvorter. Den fede mælk, som sidder på brystvorterne efter amning er som oftest nok.

Der anbefales alternativ behandling og naturmedicin, bl.a. osteopat, healing, kinesiologi, kiroterapi, urtebaserede kosttilskud mm. Dette strider imod sundhedsstyrelsens anbefalinger.

I bogen skrives at Sundhedsstyrelsen anbefaler at et fuldbårent barn på et tidspunkt fra 4 mdr. alderen og frem, gradvist begynder at få erstattet måltider med skemad. Den korrekte anbefaling er, sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning til barnet er omkring 6 mdr., fulgt op af delvis amning til 12 mdr. eller så længe mor og barn ønsker det. Frem til 9 mdr. tilrådes fortsat at modermælken udgør størstedelen af barnets kost. Alle børn bør efter 6 mdr. introduceres til anden mad (overgangskost).

Der anbefales i bogen økologisk/biodynamisk kost. Sundhedsstyrelsens anbefaling er ”årstidens grøntsager”.

Vedr. allergi: I bogen skrives at spædbørn, der har forældre (begge) og/eller søskende med allergi er i risikogruppen og de enten bør ammes eller gives særlig modermælkserstatning. Dette er ikke korrekt, idet også børn, hvor blot den ene forældre har behandlingskrævende helårsallergi bør ammes eller tilbydes højt hydrolyseret modermælkserstatning. Der skrives endvidere at allergi risikobørn er omkring 1 år gammelt før det tilbydes komælk og at komælken har en negativ indflydelse på et i forvejen svækket immunforsvar.

Jeg savner en tydelig skelnen mellem enkelt og dobbelt disponering af allergi. Min erfaring er, at mange går ”galt i byen” her og har svært ved at tolke anbefalingerne. Sundhedsstyrelsens anbefaling ved allergi er, ved enkelt disponering, hvor en af forældre eller søskende har behandlingskrævende Ige medicinerede allergi samt ved dobbeltdisponering, hvor begge forældre har lægediagnosticeret allergisk sygdom, at barnet udelukkende ammes de første 6 mdr., da modermælken er den sikreste for barnet. Ikke ammende anbefales at ernære deres børn med højt hydrolyseret modermælkserstatning de første 4 mdr. og undgå komælk, indtil 4 mdr.. Efter de første 4 mdr. er anbefalinger som ved andre børn. Man kan altså også give almindeligt komælksbaseret modermælkserstatning på dette tidspunkt og frem og ikke vente til efter 1 år. (I praksis vil præmature børn dog ofte starte senere med overgangskost end børn, født til termin og der skal tages højde for korrigeret alder)

Forfatteren beskriver de generelle temaer i sundhedsplejerskens arbejde og opfordrer til at man skifter sundhedsplejerske, såfremt man får en sundhedsplejerske, uden kendskab til og særlig interesse for præmature børn.

Jeg mener, at sundhedsplejersken rådgiver og vejleder om mange andre temaer end de, forfatteren definerer. Jeg savner temaer som relationen, trivsel mor / barn, barnets psykiske udvikling, faderskab, parforhold, forældreskab etc. Sundhedsplejersken er mere end blot ”damen med vægten”. Jeg er overbevist om, at alle sundhedsplejersker har viden og kan rådgive generelt om præmature børn. Hvis dette ikke er tilfældet, vil hun søge vejledning i sundhedsstyrelsens retningslinier og / eller sparre med en kollega, sygehus eller praktiserende læge. Som forfatteren skriver senere, tror jeg egenskaber som at være lyttende, imødekommende etc. er vigtigere en konkret rådgivning vedr. et specifikt problem.

Om forfatteren:

Jonna Jepsen har tidligere skrevet ”for tidligt fødte børn – usynlige senfølger” 2004. Hun er stifter af dansk præmaturforening og indehaver af virksomheden Preem Team, der bl.a. coacher og underviser i præmature. Jonna Jepsen er selv mor til to præmature tvillinger.