Skolestart – udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger.

Alle forfattere i denne bog er forskere og undervisere eller konsulenter inden for områder, der har med skolestart at gøre. Forfatternes hensigt med bogen er at give inspiration til skoler og forældre, således at man kan sikre børn en så gradvis og problemfri overgang fra dagtilbud til skole som muligt. Bogen er læsevenlig og overskueligt stillet op.

 

Regeringen nedsatte i 2005 et skolestartsudvalg, der fremlagde sin rapport i 2006. Rapporten foreligger kun i en netbaseret udgave. Denne bog er blevet til for at give mulighed for uddybende læsning om de problemstillinger, der er behandlet i skolestartsudvalgets rapport.

 

Bogen henvender sig mest til lærere og pædagoger, men skolesundhedsplejersker kan helt sikkert også have meget ud af at læse bogen.

Som sundhedsplejerske og som samarbejdspartner i skolen er det relevant at kende børnenes forudsætninger og de vilkår, der møder dem ved skolestart. Det er også nødvendigt at kende lærernes og pædagogernes vilkår, når vi indgår i samarbejdsrelationer med dem. Og mens man læser, bliver man udfordret f.eks i forhold til at tage stilling til sin egen holdning vedrørende passende alder for skolestart. Andre overskrifter er: hvordan skal overgangen fra dagtilbud til skolen være? Hvad er en god skolestart? Om pædagogiske læreplaner i skolefritidsordninger, set i historisk perspektiv: ”SFO’en var tidligere nærmest en blindtarm, der levede sit eget liv uden rigtig at være integreret med resten af skolen; det er nu ved at ændre sig.”

 

 Den artikel, som jeg synes er mest relevant for sundhedsplejersker er: Idræt, bevægelse og fysisk aktivitet for de yngste skolebørn skrevet af Mia Herskind og Vivian Grønfeldt. Det handler bl.a. om at, I en tid, hvor børn tilbringer rigtig mange timer i institution, er der behov for opmærksomhed på, hvilke muligheder børnene har for at bevæge sig. Dels fordi kropsligt orienterede lege og fysisk aktivitet hænger sammen med børns trivsel, med kammeraterne og fællesskabet. Dels fordi flere og flere børn bliver overvægtige, og har risiko for at miste livskvalitet her og nu, men på sigt også at udvikle livsstilssygdomme.

 

Forfatterne spørger, hvem der skal løfte opgaven med hensyn til at skabe rum for børns kropsligt orienterede lege? Og hvem skal løfte opgaven med hensyn til at give børnene lyst til og mulighed for idræt og fysisk aktivitet både her og nu, men også livslangt, så børnene på længere sigt kan opnå et handleberedskab, der kan medvirke til at undgå fedme og mange livsstilssygdomme også senere i livet?

Forfatterne lægger op til debat omkring de rammer, vores børn har i skolen og i SFO’en. De sætter spørgsmålstegn ved interessen for og tilstrækkelig viden hos fagpersoner på området. De taler om et begreb, ”forstoling”. Med det menes en særlig kropskultur, hvis ideal er at tæmme kroppen. ”Denne disciplinering af kroppen støtter og underbygger en bestemt forståelse af læring, nemlig den, der anskuer læring som et resultat af undervisning og af et a-kropsligt kognitivt arbejde”. På nyere skoler har man opløst den stive og traditionelle ordensstruktur, og børnene bliver inspirerede til at være til stede på en anderledes måde.

 

Artiklen: Lektiehjælp er hjælp til skoleliv for udsatte børn af Jens Saarup og Trine Pedersen.

 

Artiklen beskriver erfaringer med Projekt Lektiehjælp. At lektiehjælp er et rummeligt begreb. Udsatte børn har brug for lektiehjælp, men de har også brug for hjælp til hele skolelivet. Der er blevet en opmærksomhed på, at det er værd at undersøge, hvilke andre effekter indførelsen af et tilbud om lektiehjælp kan have. Som sundhedsplejerske giver vi også hjælp til skolelivet, så begrebet lektiehjælp er også interessant for os, synes jeg.