Det blev en far
Forfatter: Jacob Weinreich
Sidetal: 133 sider
Udgivet: 2007
Forlag: Borgen
ISBN: 978-87-21-03122
Pris ved udgivelse: kr.
At få sit første barn, kræver flere forberedelser end den gennemsnitlige rumrejse….
…”Og jeg skulle blive irriteret på hele den industri, jeg ikke anede eksisterede, hvis eneste formål er at hive surt opsparede penge ud af lommerne på vordende forældre,,,Man bliver stopfodret. Baby Sam, Lamaze, Katvig, Ida – T. For ikke at tale om Mama, Vores børn, Vi forældre og hvad de ellers hedder, der fortæller én, at det ikke er noget problem at have 4 børn, karriere, kvalitetstid og sexliv. Det er jo følelsesmæssig voldtægt……
”Det blev en far”, er en let læst og personlig beretning om Jacob og faderrollen, fra kæresten Stine bliver gravid, til sønnens 1 års fødselsdag. Jacob fortæller på ganske humoristisk vis om den proces, han som far gennemgår og hvorledes en hel industri, venner og familie, står klar og bombarderer med ”gode råd af alle mulige slags.
Jacob er en moderne mand. Han følger selvfølgelig kæresten til fødselsforberedelse, hvor han deltager i mandesamtale og til scanninger på hospitalet. Her mødes han af spørgsmål som ”hvornår skal vi nedkomme? Og hvordan har vi det med at blive far? Her tænker Jacob – ”Hvad snakker du om? Det er min kæreste der er gravid, ikke mig! – Et kærligt vink til professionelle i sundhedssektoren!
Bogen deles i to, 1. del omhandler graviditeten. 2. del omhandler tiden efter fødslen. Jacob beskriver hvordan det er, at komme hjem fra hospitalet:
”Jeg har det som Nicolas Cage, da vi gik mod udgangen. Vi havde stjålet et barn. Det var jo hospitalets barn.! Vi kunne da ikke bare bortføre det! Her kunne det leve trygt og sorgløst og her havde det ingen problemer. Uden for hospitalet ventede en verden fuld af tidlige vintermorgener på hundedyre børneinstitutioner, mobning i skolegården, stress og jag og sult i Afrika, luftforurening, boligspekulanter og toptunede terrorister!”
De fleste 1. gangs forældre kan nikke genkendende til ovenstående, der illustrerer den utryghed og det ansvar, der påhviler én, når man forlader det trygge hospital og er ”overladt” til at tro på sig selv og hinanden.
Jeg læser bogen og venter spændt på, hvornår Jacob beskriver sit møde med sundhedsplejersken. Desværre beskrives dette møde først da Jeppe skal have Boel – test:
”Det første kvarter var bare smalltalk. Om Jeppes trivsel. Spiste han nok? Sov han godt? Jeg var ved at sprænges af utålmodighed. – Kom nu til sagen, søster!........ Det hele var overstået i løbet af et øjeblik. Jeppe skulle reagere på nogle lyde og række ud efter noget – træpinden! Han klarede et fint….Jamen var det bare det? Umuligt? Hun gik. Jeg brokkede mig. Hvad var det for en dødssyg test? Jeg blev sur og foreslog vi skiftede sundhedsplejerske. Selv om jeg egentlig meget godt kunne lide hende….
Øv, jeg kunne godt have ønsket mig dette møde anderledes og flere beskrivelser af familiens oplevelse af sundhedsplejens praksis!
Bogen er underholdende læsning. Den er velskrevet og giver en fin indføring i Jacobs tanker og liv i tiden før og efter fødselen – Tanker som er genkendelige for de fleste. ”Det blev en far” giver anledning til efterrationalisering hos professionelle og disses påvirkninger / rolle i familiernes liv.
Om Forfatteren.
Bogens forfatter er uddannet fra Den Danske Filmskoles manuskriptlinie. Det afspejles i bogen, hvor der drages mange humoristiske paralleller til filmstjerner og filmverden i øvrigt. Forfatteren udover sit forfatterskab, skrevet filmmanuskripter – bl.a. ”de fortabte sjæles ø”. Romaner for voksne og en serie gyserbøger for lidt større børn.
