My Beloved Child

Forfatter: Produceret af Brit Jorunn Hundsnes
Sidetal: sider
Udgivet: 2007
Forlag: Callabee film A/S
ISBN:
Pris ved udgivelse: kr.


My Beloved Child....

 

Filmmanus, regissør og producent:     Brit Jorunn Hundsnes, Callabee Film AS

Tid: 105 min. samt 75 min bonusmateriale

Reg. Nr.:94847

Kan købes via Callabee Film A/S – www.callabee.com

 

Filmen “My Beloved Child” er en dokumentarisk beretning om den 33 årige Sigrid Beate Edvardsen, der igennem det meste af sin opvækst har været udsat for seksuelle overgreb fra sin fader. Vi følger hende i sommeren 2000, kort før hun skal i fængsel for at afsone drab på hendes far. Sigrid er en pænt udseende, veltalende og ressourcestærk kvinde udatil.

 

Sigrid Beate er ud af en søskendeflok på 3. Forældrene bor i villa, er veluddannede og har et tilsyneladende godt liv udadtil. Faderen er ingeniør og meget hesteinteresset. Moderen arbejder også, og børnene er meget overladt til sig selv og hinanden.

 

Da Sigrid Beate er 6 år gammel, oplever hun det første sexuelle overgreb fra faderen. Faderen fortæller, hun var hans prinsesse og dét de foretog sig sammen, var noget af det fineste, der kunne ske mellem to mennesker. Sigrid Beate blev allerede da skamfuld, da dét hun følte var en enorm smerte – hun måtte være forkert! Samtid blev hun glad for faderens opmærksomhed, som de ellers ikke nød meget af. Sigrid Beate fik også at vide, at moderen ville dø, hvis hun fortalte om hvad der skete mellem dem. Sigrid Beate holder tæt – overgrebene fortsætter til Sigrid Beate er 17 år gammel. Sigrid Beates søster udsættes også for overgreb.

 

Sigrid Beate møder Thorbjørn. Sammen får de sønnen Tobias. Sigrid oplever da en voldsom fødselsdepression – alle følelserne ifb. Svigt dukker op hos hende og medfører, hun ikke tør binde sig til Thorbjørn, er bange for at blive svigtet og kan ikke holde ud at dele seng med ham. Thorbjørn ved, på dette tidspunkt, intet om overgrebene.

 

En sommeraften i år 2000 tager hun amfetamin med sin søster, med det formål at styrke sig til at svømme ud i Holmestrand og aldrig komme tilbage. Hun føler ikke mere hun har noget at give, hverken som mor eller menneske, men ønsker at sønnen skal vokse op i troen på at hun ikke forlod ham frivillig. Aften ender dog ganske anderledes, da hun, sammen med moder og søster kommer i klammeri med faderen. Sigrid Beate tager en kniv, for at skære i sig selv, men det hele ender med drab på faderen. Efterfølgende tager Sigrid Beate skylden og dømmes til 7 års fængsel. En gribende og eftertænksom bemærkning er her, at hun i retten får at vide hun nu er så gammel at overgrebene ikke længere bør betyde så meget…..

 

2002 dør søsteren efter gentagne selvmordsforsøg og flerårigt stofmisbrug.

 

Filmen er en ærligt og rystende portræt og en fantastisk gribende og lærerig beretning om de skader, incest påfører barnet og de ødelæggende konsekvenser det har på et menneske. Sigrid Beate ligner alle os andre, hvilket gør den særlig stærk, - alle kan identificere sig med hende. Filmen handler om svigt fra mange, alkoholmisbrug, stofmisbrug, skam, skyld, sorg og uvidenhed – for Sigrid Beate viste ikke, at det var forbudt for forældre at have sex med sine børn. Et af hendes budskaber – som hun vil give videre er derfor, at hun ville ønske hun havde vist dette – så havde hun ikke været tavs. En anden, og interessant diskussion, affødt af filmen, kunne være forhold mellem forbrydelse og straf. Efter at have set filmen og hørt Sigrid Beates beretning virker det ganske absurd at hun skal i fængsel 7 år – mon hun bliver et mere helt menneske af det? Dermed ikke at forklejne handlingen, men blot stille tvivl om ”behandlingsmetoden”.

 

Filmen kan kun anbefales at investere i. Den kan anvendes til undervisning i skoler, i mødregrupper, til undervisning blandt sundhedsplejersker etc. etc. Filmen kan bruges som oplysning og forebyggelse. Til at sætte fokus på et stadig tabubelagt emne og til at forstå de mekanisker der ligger gemt i krænker og offer.

 

 

Tak til Sigrid Beate, fordi hun – trods hendes livsvilkår – alligevel er stærk nok til at fortælle hendes historie videre, således vi kan lære at gribe ind, før det er for sent…