Mere anerkendelse i børnehøjde
Forfatter: Berit Herz og Frank Iversen (red.)
Sidetal: 222 sider
Udgivet: 2007
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
ISBN: 978-87-7706-494
Pris ved udgivelse: kr.
Så udkom der endelig en efterfølger til ”Anerkendelse i børnehøjde”, udgivet af samme forlag i 2004.
Som titlen angiver, handler bogen om børn og unges trivsel og hvorledes vi, via systemisk tænkning og via en værdsættende og anerkendende tilgang, kan skabe bedre vækstbetingelser for sundhed og trivsel.
”Mere anerkendelse i børnehøjde” er spækket med ideer til anerkendende og inspirerende metoder, der tager afsæt i barnet og dets omgivelsers ressourcer og kompetencer – ud fra en forståelse af, at voksne samt børn vokser og styrkes, når selvværdet og selvtilliden får bedre vækstbetingelser – og at vi, som fagpersoner, i høj grad medvirker til denne proces. Bogen henvender sig dermed primært til fagfolk, der ønsker at udvikle sig selv, ved at integrere systemiske tænkning og den anerkendende, værdsættende tilgang og udforskning i deres praksis og dermed både til de, der selv arbejder med børn og unge i deres hverdag, eller som træner, underviser eller coacher andre voksne, der gør det.
Bogen bygger på en række bidragsydere, der hver især, har særlige kompetencer på en række felter inden for børne- og ungeområdet og fælles har særlige kommunikative kompetencer. De første kapitler i bogen omhandler det direkte arbejde med børn, mens de sidste kapitler mere har fokus på arbejdet med voksne, der arbejder med børn.
Sundhedsplejerske Berit Hertz beskriver sit kursusforløb om anerkendelses – stafetten, der bl.a. bygger på øget bevidsthed på værdien af en anerkendende og værdsættende tilgang og tone på arbejdspladsen for at få mere glæde og energi i personalegruppen.
Astrid Fabricius giver et indblik i hvorledes en gruppe sundhedsplejersker og dagplejepædagoger blev klædt på til at ruste forældre til at stå stærkere i deres rolle som forældre. Kapitlet er særlig inspirerende, idet der både beskrives projektets baggrund, tilgang og metoder. Det er derfor ”nemt” at gå til og kan fungere som inspirator for lignende forløb.
Anette Holmgren beskæftiger sig bl.a. med den vokses vanemæssige definering af børns handlinger og konsekvenser heraf. Kapitlet beskriver, hvordan voksne – via kendskab til egne værdier og holdninger - kan indtage en reflekteret position i forhold til barnet og vælge at inddrage barnets perspektiv. Eksempel herpå er hvorledes voksne umiddelbart ofte tillægger og tolker andres udsagn værdier, man egentlig ikke har fået ”clearet” af med den anden voksne. Vi kan derefter bruge en rum tid på at sortere og afklare misforståelser, når det viser sig, at hvad vi troede vi ”viste”, var andres intentioner, ikke var de intentioner, de selv mente, de havde. Denne ”tilgang” til forståelse af andre kan vi give videre til børnene, medmindre vi er bevidste om andet. Kapitlet beskriver hvorledes den voksne i stedet kan skabe et reflektionsrum for barnet ved at tilbyde mulige forståelser og tale med dem om disse forståelser eller respondere på de refleksioner, børnene selv kommer med.
Bogen bygger på en række spændende forskere, deriblandt Berit Baes forskning omkring medlæring og medlæringsprocesser og definitionsmagt. Den russiske udviklingspsykolog Lev Vygotskys teori omkring læringsstilladser som metode til at tilegne sig mere viden og flere færdigheder. Daniel Golemanns tænkning bag den følelsesmæssige intelligens, blot for at nævne nogle få.
”Mere anerkendelse i børnehøjde” er en bog, man som sundhedsplejerske, må eje. Den er inspirerende og lærerig læsning. Når man først er gået i gang med bogen, er den svær at lægge fra sig. Bogen er samtidig meget velskrevet og kan fungere som et godt oplagsværk. Det er en bog man kan vende tilbage til og hver gang blive inspireret til nye initiativer i vores daglige kommunikative praksis i familierne, blandt kolleger og i egen privatsfære.