Sundhed i bevægelse

Med årbogen ”Sundhed i bevægelse…” ønsker Dansk Idrætspsykologisk Forum (DIFO) at sætte fokus på sundhed, bevægelse og psykologi som fænomener, der er tæt forbundne og samtidig illustrere, hvordan samspillet mellem krop og psyke er en nødvendig forudsætning for oplevelse af sundhed.

 

Sundhed i bevægelse… bygger på en række artikler, der belyser sundhed, ud fra et oplevelsesmæssigt perspektiv og ud fra en opfattelse af, at krop og psyke indbyrdes relationer har en afgørende betydning for individets sundhed. Forfatterne i bogen ønsker dermed at udfordre det gængse sundhedsbegreb ved at fremføre det et oplevelsesmæssigt perspektiv. Forfatterne stiller følgende spørgsmål: ”Hvad oplever mennesker som meningsfuldt i forhold til deres krop og bevægelse og kan det tænkes at være vigtigt at finde svarmuligheder på det, hvis man fra politisk side ønsker, at folk bliver sundere”

 

Traditionelle sundhedskampagner bygger på tradition, hvor sundhed er forbundet med fysiske forhold fordi det netop er den traditionelle forståelse af sundhed. Politikere og Sundhedssstyrelsens råd til borgerne er, at vi skal ændre vores fysiske forhold, at vi spiser for fedt og for lidt grønt etc.. Forfatterne stiller sig, som følge heraf, spørgsmålet ” Hvis sundhed er bygget op på fysiske forhold, hvorfor sker der så ikke en markant ændring af befolkningens sundhed i takt med, at vores viden om disse vokser? Undersøgelser viser netop, at det er svært at ændre sin adfærd og at de fysiologiske forhold ikke spiller den eneste rolle i forbindelse med adfærdsændringen. Der er andet på spil…..

 

Forfatterne vil med denne bog sætte fokus på ovenstående dilemma og vise at sundhed er mere end fravær af sygdom. At der er mange faktorer på spil og at det kræver et indgående kendskab til mange individuelle forhold at forstå, hvad det vil sige at være sund.

 

Netop sundhedsbegrebet belyses indledningsvis i bogen. De forskellige opfattelser af sundhed, samfundsmæssig set, beskrives. I 1950´erne var opfattelsen af sundhed som en fysisk tilstand dominerende. I 1980´erne var det fitnessbølgen, der overvældede os. I 1990érne var det Wellness – bølgen og fra år 2000 var sundhedsstrømmen Happiness era, hvor det er glæden ved fysisk aktivitet, engagementet og oplevelsen af fysisk aktivitet der dominerede (s.7).

 

Ovenstående belyses nærmere i næste kapitel, der hedder ”Krop og psyke – et samspil om sundhed? – dette kapitel er nok bogens mest interessante for sundhedsplejersker. Kapitlet omhandler følgende spørgsmål: ” Mange individer oplever ikke tilfredsstillende behandling hos lægen fordi lægen behandler ud fra traditionel diagnose, der bygger på biomedicinske metoder og fysiske processer. Der ses dermed ikke på samspillet mellem de fysiske, psykologiske, sociale og kulturelle faktorer betydning for individets helbredstilstand og opfattelse af sundhed. I kapitlet gennemgås den biomedicinske historie, herunder en meget velskrevet og let tilgængelig beskrivelse af Antonovskys salutogenetiske perspektiv på sundhedsbegrebet.

 

De næste kapitler omhandler alle krop og bevægelses betydning for sundhed. Bevægelsespsykologi belyses med udgangspunkt i en danseterapiform, ved navn. ”Dansergia”. Det sundhedsmæssige perspektiv sættes i relation til livsbetingelserne i det senmoderne samfund. Herefter et kapitel ”Bevægelse og sundhed – om moderne danseteknik, bevægelsens kvaliteter og livsførelse og ”Kunstnerisk arbejde med krop, oplevelse og sundhed. De sidste to kapitler omhandler, Idræt og krop – en social konstruktion og kropslighed i 2. klasse.

 

Bogen er meget interessant og er anbefalelsesværdig læsning for alle sundhedsplejersker. Hovedtemaet i bogen er bevægelse og bevægelses betydning for sundhed. Ej blot bevægelse i fysisk forstand, men også psykisk bevægelse. Sundhedsplejerskers sundhedsforståelse bygger på det brede sundhedsbegreb , hvor vi netop forsøger at hjælpe familien ved at understøtte deres ressourcer og handlemuligheder og mobilisere overskud til at klare hverdagen og livets stressorer. Vi ved, at sundhed handler om meget mere end fysiske forhold. Samtidig må vi erkende, at vi lever i et samfund, hvis strategier og tilgange til sundhedsbegrebet ofte prioriterer det kvantitative, - dét der kan måles og vejes. Bogen illustrerer netop dette dilemma og understøtter min tro på at vi som sundhedsplejersker er på rette vej!