De stakkels piger

Forfatter: Gideon Slotnik og Bertil Nordahl
Sidetal: 127 sider
Udgivet: 2004
Forlag: Nielsens
ISBN: 8789900235
Pris ved udgivelse: 198 kr.


Bertill Nordahl og Gideon Zlotniks bog er en debatbog der kritiserer det samfund og det sociokulturelle klima nutidens piger vokser op i. Bogen er således ment som en kærlig ”ruske op” bog og en velmenende provokation til politikere, forældre, pædagoger og andre, der er med til at sætte dagsordenen for nutidens piger. Fortatternes påstand er, at et sigende antal piger i dag mistrives og udvikler dårlig sundhedsadfærd og livsstil. Årsagen er, bl.a. at pigerne i dag møder modsattede krav, der forvirrer og spitter dem. Samtidig ses, at pigernes livsværdier kommer fra en medieskabt og urealistisk medie-, reklame-, mode-, musik-, og filmindustri, der kynisk og kalkuleret skamrider nutidens piger. Forfatterne efterspørger en holdningsændring politisk i form af en pigestøttende politik, samt blandt forældre og pædagoger, lærer etc. om at fungere som alternative rollemodeller.
 
Bogen kan anvendes som et redskab i sundhedsplejen. Den kan samtidig anbefales til forældre, bl.a. som led i forældrenes overvejelser omkring opdragelse af deres datter og forældreskabet generelt. 
 
Bertill Nordahl har et rigt forfatterskab bag sig. Forfatterskabet omfatter bl.a. børne- og ungdomsbøger samt undervisningsmateriale omkring drenge og pigekøn. Nordahl er læreruddannet, er foredragsholder og kunstner. Gideon Zlotnik er speciallæge i børne-psykiatri og er bl.a. forfatter til debatbøgerne De stakkels drenge. De stakkels børn. De stakkels forældre.