Holdningterapi
Forfatter: Bent H. Claësson og Ulla Idorn
Sidetal: 413 sider
Udgivet: 2005
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
ISBN:
Pris ved udgivelse: kr.
En familieterapeutisk metode til styrkelse af tilknytningen mellem børn og forældre.
Bogen henvender sig til en lang række fagpersoner, som har med børn og forældre at gøre. Den fortæller indgående, engageret og fængende om arbejdet med familier, hvor der bruges holdingterapi ved tilknytningsvanskeligheder mellem børn og forældre. Disse problemer optræder ofte hos adopterede børn, ved børneautisme, depression m.m.
Hvis terapien ikke viser tegn på at virke overhovedet efter nogle gange, må andre behandlingsformer søges. Det er en krævende, men også en meget givende behandlingsform, hvor forældrene må gå 100% ind for det, hvis det skal lykkes.
Der er mange case-stories skrevet af børn, forældre og forfatterne/redaktørerne af bogen. Indholdsfortegnelsen er god, så den kan også benyttes som en slags opslagsbog. Ydermere er der mange links til yderlige viden og kontakter.
Kugledyne og kugle siddepude nævnes som gode hjælpemidler til henholdsvis putte børnene med og sidde på, hvor børnene har meget uro i sig. Begge hjælpemidler er relativt tunge, og lægger sig derfor afgrænsende om kroppen, hvad disse børn har brug for. Måske en slags bekræftelse af, at herfra og hertil går jeg?
Holdingterapi er en meget vigtig og læseværdig bog , som vi som sundhedsplejersker kan have meget glæde af.
