Kommunikation

På denne side findes anmeldelser der omhandler viden om kommunikation og den kommunikative praksis i sundhedsplejen.

Den personlige samtale

Forfatter: Irena Damgaard og Helle Nørrelykke

Den personlige samtale er en lille indføring i kommunikation. Forfatterne beskriver de generelle forudsætninger for gode professionelle og personlige samtaler, ikke mindst den professionelles egne faglige og personlige kvalifikationer.

Det nuværende øjeblik

Forfatter: Daniel Stern

Denne bog beskæftiger sig med de nuværende øjeblikke af intens og ægte oplevelse, der kun varer få sekunder, men ofte afslører grundlæggende sandheder om psyken, menneskets sociabilitet og selve oplevelsens natur.

Feedback

Forfatter: Guro Øestadt

At give feedback er at anerkende nogle sider ved en anden. At få feedback er at blive bekræftet og få mulighed for at vokse. God feedback er langt mere end at rose folk, når de har præsteret noget. God feedback handler om nuancer og variation. Derfor er det nødvendigt at have et rigt repertoire af forskellige måder at give feedback på, således at du kan gøre det på en måde, der får folk til at vokse.

Mentale Systemers Økologi

Forfatter: Gregory Bateson

Denne bog samler en lang række af de artikler om skizofreniteori, indlæringsteori, evolutionsteori og kommunikationsteori, der i hovedsagen udgør Batesons forfatterskab.

personcentreret rådgivning i en nøddeskal

Forfatter: Roger Casemore

En kort og lettilgængelig vejledning i en af de mest populære former for rådgivning. Baseret på Carl Rogers’ ideer er metodens hovedpræmis, at klienten er eksperten i sin egen indre verden. Det er den personcentrerede praktikers opgave at skabe en tryg relation, som vil sætte klienten i stand til at opdage og udnytte sine indre ressourcer til forandring og vækst. Med eksempler fra praksis skitserer forfatteren hovedprincipperne ved den personcentrerede tilgang, herunder de terapeutiske kernebetingelser: kongruens, ubetinget positiv opmærksomhed og empati. Denne bog er et ideelt udgangspunkt, når man vil vide noegt om de grundlæggende tilgange til rådgivning.

Rådgivning i en nøddeskal

Forfatter: Windy Dryden

Hvad er rådgivning, og hvordan virker den? Bogen besvarer spørgsmålene som en del af en trin for trin-vejledning til rådgivningsrelationen og den terapeutiske proces. Ved at samle teori fra psykodynamiske, personcentrerede og kognitiv-adfærdsmæssige tilgange udforsker forfatteren båndet mellem rådgiver og klient, rådgivningens mål og opgaver, trinene i den terapeutiske proces samt terapeutiske kernebetingelser. Rådgivning i en nøddeskal giver en kortfattet introduktion til kernebestanddele i den terapeutiske relation og proces og er velegnet til rådgivere med alle orienteringer.

Rationel adfærdsterapi

Forfatter: Michael Neenan, Windy Dryden

Bogen er en kortfattet introduktion til en af de mest udbredte tilgange til rådgivning og psykoterapi, den kognitive terapi. Forfatterne forklarer modellen og de kerneteknikker, der anvendes i den terapeutiske proces, for at: fremkalde og undersøge negative automatiske tanker, afdække og udforske underliggende forventninger, regler og kerneantagelser samt fastholde resultaterne fra det terapeutiske forløb. Kognitiv terapi i en nøddeskal er det ideelle sted at starte og et springbræt til yderligere studier inden for det kognitive terapeutiske arbejde.

At give og modtage kritik

Forfatter: Guro Øiestad

Vores evne til at tage imod kritik forudsætter en tryg base af accept. Når de fleste er bange for kritik, skyldes det, at vi opfatter kritikken som en afvisning og dermed som en trussel mod vores grundlæggende behov for accept. Bogen viser, hvad der skal til, for at kritik og korrektioner kan fungere som en tydeliggørelse af os selv som individer og som hjælp til læring og udvikling – og viser hvordan håndtering af kritik handler om relationelle færdigheder.