Alkoholafhængighed

Forfatter: Anna Maria Aggerholm
Sidetal: 51 sider
Udgivet:
Forlag:
ISBN:
Pris ved udgivelse: 108 kr.


Alkoholafhængighed

 

– en drejebog til knægtelse af benægtelse.

Lille handy, meget udførlig bog om alkoholismen og dens betydning for alkoholikeren selv, ægtefællen, børn, familien og kollegaer.

Anna Marie Aggerholm (AMA) starter bogen med at beskrive sit tidligere alkoholmisbrug og hvad det har givet af afsavn og konsekvenser for sin søns barndom og ungdom.

Kapitlet om intervention ”at hjælpe et menneske, der ikke ønsker hjælp” er skrevet meget udførligt og giver mange gode anvisninger om hvordan man kan hjælpe alkoholikeren, hvem der kan deltage i interventionen – eks. ægtefælle, nabo, kollega, barn. AMA beskriver forskellige behandlingsformer og har mange henvisninger til mere litteratur og nyttige hjemmesider, hvor man kan søge yderligere hjælp og støtte.

Moralen er: Alle har et ansvar for at gribe ind, det kræver ingen specialuddannelse.

Til sidst testen ”Er du alkoholiker – eller drikker du bare for meget?”, som kan bruges af alle og som også giver stof til eftertanke!

Jeg vil varmt anbefale alle sundhedsplejersker at læse bogen - den bør stå på kontoret som opslagsbog. Vi vil få lettere ved at tale om alkoholmisbrug - både arbejdsmæssigt, kollegialt og privat.