Kost
På denne side finder du anmeldelser, der omhandler børn og kost. Det være sig almindelig vejledninger samt råd og vejledning vedr. overvægt.
Buttede børn - fakta og gode råd
Forfatter: Vibeke Manniche
I bogens første del gennemgår Vibeke Manniche de vigtigste årsager til den begyndende fedmeepidemi blandt vores børn. Desuden beskriver hun de ofte meget store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af overvægt hos børn. Bogens andel del består af løsningsforslag til forældrene. Det er altafgørende, at hele familien inddrages, hvis projektet skal lykkes. Forfatteren gennemgår også mulighederne for medicinsk behandling af overvægt nu og i fremtiden.
Hvad fylder vi i børnene?
Forfatter: Frede Bauer et. al.
Hvad fylder vi i børnene? - 15 fagfolk om kostbehandling af urolige, aggressive, overvægtige og skrantende børn
Menneskeføde
Forfatter: Tor Nørretranders
Hvert år indtager et menneske halvanden ton mad, drikke og luft. Alligevel tager vi kun et kilo eller to på - hvis vi overhovedet tager på i vægt. Hvorfor tager vi ikke et ton på? Mennesker har en fantastisk evne til at regulere kropsvægten. Den overgår alle ernæringseksperters kostråd og kalorietabeller med mange størrelsesordener. Alligevel oplever vi i disse år verden over en eksplosion i udbredelsen af overvægt og fedme, både blandt rige og fattige. Selvreguleringen er slået ud af kurs. Hvorfor?
Mit barn er for sødt - kogebog til forældre der vil spare på sukkeret
Forfatter: Lotte Salling
Lotte Salling giver her spændende alternativer til dagligdagens sukkervaner. Forklaringer på hvorfor det er vigtigt at begrænse sukkerforbruget, samt gode tips til at ændre børns kostvaner på en inspirerende måde. Masser af ideer til den søde tand, hurtige og sjove snacks når der skal hyggespises, sund morgenmad, lækre mellemmåltider og bagværk. Tips til forældre og andre, der ønsker at ændre deres børns madvaner ved at spare på sukkeret i hverdagens madlavning. Med opskrifter på morgenmad, snacks, slik, mellemmåltider, is, kager og drikkevarer
Ned i vægt - en kogebog for voksne
Forfatter: Lone Viggers og Gitte Stage Hansen
Ned i vægt er en kogebog for voksne, der gerne vil veje mindre. Bogen beskriver hvordan man spiser fornuftigt. Man skal hverken holde sig langt fra kulhydrater, spise store mængder protein eller blive fuldstændig fanatisk i kampen for at undgå fedt i maden. Bogen viser, hvordan man kan tabe sig ved at spise balanceret, varieret og i overens-stemmelse med de officielle næringsstoffer.
Tidligt ammeophør - kan det forebygges?
Forfatter: Hanne Kronborg
Tidligt ammeophør – kan det forebygges? er Hanne Kronborgs Ph.D afhandling. Afhandlingen er et forskningsprojekt i sundhedsplejens praksisfelt
