Sorg hos børn - en håndbog for voksne

Forfatter: Atne Dyregod
Sidetal: 164 sider
Udgivet: 2007
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
ISBN: 978-87-7706-449
Pris ved udgivelse: 248 kr.

Hvordan støtter man bedst et barn, der oplever dødsfald i den nærmeste familie eller venskabskreds?

Tidligere blev dødsfald i den nærmeste familie eller venskabskreds ofte forbigået i tavshed i forhold til børn. Men inden for de seneste 20 år er forståelsen af børns sorg blevet væsentligt bedre.

Den norske psykolog, dr.phil. Atle Dyregod, er en af drivkræfterne bag denne udvikling. Han har mange års erfaring med krisepsykolog, både i Norge og internationalt via UNICEF og FNs Flygtningehøjkommisariat. 

I bogen Sorg hos børn. En håndbog til voksne giver han praktiske råd og retningslinjer for, hvordan man bedst tager vare på børn og unge, der oplever dødsfald blandt deres nærmeste.

Bogen bygger dels på Atle Dyregods erfaring og dels på forskning inden for området.

I bogens første halvdel (kapitel 1-5) beskrives forskellige aspekter ved børns sorg- og krisereaktioner, herunder reaktionsmønstre på forskellige typer af dødsfald, forskellene mellem alderstrin og forskellene mellem kønnene.

I bogens anden halvdel (kapitel 6-11) kapitel beskrives forskellige muligheder for at støtte børn og unge i sorg, herunder retningslinjer til forældre hhv. pædagoger og lærere, krise- og sorgbehandling, sorggrupper samt vigtigheden af at tage vare på sig selv for at kunne hjælpe andre. 

Bogen er henvendt til alle voksne. Det er både bogens styrke og dens svaghed. Dens styrke fordi bogen er letlæst og ikke kræver særlige forudsætninger. Dens svaghed fordi man som sundhedsprofessionel kan savne mere dybdegående faglige analyser, der mere eksplicit inddrager krisepsykologi, mestringsteori og pædagogik. Man kan dog også se dette som et udtryk for bogens centrale pointe: At børns sorgreaktioner er meget forskellige – både i forhold til typen af dødsfald, som barnet er berørt af, men også i forhold til barnets alder og barnets køn. Derfor er det vigtigt, at støtten tager udgangspunkt i det enkelte barns og dets konkrete reaktioner, og ikke i bestemte teoretiske forventninger.

Overordnet set mener jeg derfor, at bogen er relevant og interessant for sundhedsplejersker. Et meget stort antal børn oplever, at nære familiemedlemmer eller gode venner dør. Det kan være forældre, bedsteforældre, søskende, onkler, tanter, venner, venners forældre, pædagoger, lærere, idrætsledere, m.m.. Voksne kan let komme til at undervurdere børns situation i forbindelse med dødsfald i den nærmeste familie eller venskabskreds. Blandt andet fordi mange børn er forsigtige med at vise deres sorg for ikke at lægge yderligere byrder på forældre og andre, som selv har det svært, og fordi at mange børn for at håndtere sorgen skubber smerten og savnet fra sig.

Her kan vi som sundhedsplejersker spille en vigtig rolle. Både direkte i forhold til at samtale med børn og unge, der har oplevet dødsfald, evt. ved etablering af sorggrupper. Og indirekte i forhold til at formidle viden om børns sorgreaktioner til deres forældre, pædagoger, lærere og andre omkring børnene.