Lus
Vejledning om hovedlus
Se Skadedyrslaboratoriets hjemmeside www.dpil.dk under spørg om skadedyr / hovedlus eller se direkte link her til Vejledning om hovedlus. Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Skadedyrlaboratoriet, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især til de kommunale sundhedstjenester, læger, skoler, institutioner og til forældre og andre, der gerne vil vide mere om hovedlus.
Sådan ser en lus ud! Foto: Kim Søholt Larsen
Kæmmevejledning
Se kæmmevejledning fra januar 2007 på skadedyrslaboratoriets hjemmeside under Spørg om skadedyr eller se direkte link her
Et udpluk af lusekamme på marked, Foto: Kim Søholt Larsen
Se også Rapport om insekticidresistens hos danske hovedlus
Oversigtsartikel om lusemidler, virkemåder og dokumentation
Artiklen er skrevet af Biologerne Kim Søholt Larsen og Anne Marie Rasmussen.
Den har været bragt i bladet "Famakonomen" nr 14 2006.
Se artiklen her
Ny informationsindsats med ensartet rådgivning
En søgen på landets kommunale hjemmesider omkring lusebekæmpelse viser at, der er brug for en opdatering omkring dette emne. Det blev helt tydeligt under efterårets massive indsats i bekæmpelsen af lus i samarbejde med Matas. August er jo ”store lusesæson” lige efter skoleferien, så derfor var information direkte ind i det enkelte hjem, husstandsomdelt informationen effektiv måde at få budskabet ud til forældrene på, samtidig med at der blev udsendt pressemeddelelser, radioindslag, Tv og meget andet.
Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde videre med emnet i et professionelt team med den hensigt at barsle med en ny og ensartet information og rådgivning omkring lus. Det synes jeg er lykkedes, vi har nu en let tilgængelig, sjov og samtidig informativ rådgivning.
Helt ind i stuerne døgnet rundt
Der plejer at være en lille opgang i luse bestanden i januar, når folk har været rundt og besøge familie og venner i julen. I julen har vi en ny omgangskreds, og så bliver lusene spredt godt og grundigt. Når børnene så kommer tilbage i skolen og i institutionen, ser vi et boom. Det er det eksperterne kalder den ”lille lusesæson”. Sidst i januar først i februar topper antallet af lus.
Endnu engang er der derfor behov for at trænge helt ind i stuerne med budskabet om bekæmpelse af lusene. Denne gang når det passer forældrene og de har tid og er lydhøre. Højst sandsynlig når de har problemet. De kan bare klikke ind på www.farvellus.dk/ så myldrer det frem med levende lus og information til forældrene. Bruger man luppen, så kan man tydeligt se, hvordan lusen har fyldt sin lille krop med blod og kravler lystigt i håret. Går man videre ind og ser filmene får man samtidig med en masse information et godt grin af de sjove lyde og tegninger der er i filmen.
Der er også mulighed for at teste sin viden i familien om lus, idet hjemmesiden indeholder en Quiz der tester viden og facts om lus og bekæmpelsen deraf. Der uddeles en ”smile” for hvert rigtigt svar. Det kan der komme meget morsomhed ud af samtidig med at man bliver klogere.
Om farvellus.dk
De fire kortfilm som kan ses på www.farvellus.dk/ er spækket med information om lus, hvordan man opdager dem, hvordan man kommer af med dem og sidst, hvordan man undgår at lusene kommer tilbage. Der er flere måder at behandle lus på. Enten kan man fjerne dem ved kæmning, som er billigt og effektivt, eller også kan man anvende et lægemiddel i kombination med kæmning. Der findes andre midler end lægemidler. De er baseret på kokosolie, æteriske olier, eller stoffet dimiticon, og skal anvendes i kombination med kæmning. På www.farvellus.dk/ kan man i ro og mag derhjemme blive inspireret til at forsætte kampen mod lusene.
De fire små film er produceret på basis af ”Vejledningen om hovedlus”, udarbejdet i et samarbejde med mellem Skadedyrslaboratoriet, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, maj 2007 og vejledningen ””Sådan kæmmer du lus ud af håret”, udarbejdet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Skadedyrslaboratoriet, januar 2008. Sundhedsstyrelsen Skadedyrslaboratoriet samt Fagligt Selskab af Sundhedsplejersker har sammen med Apotekerforeningen sat billeder på vejledningen for at bekæmpelsen skal være lettere at gå til.

