Kostkompasset - vejen til en sund balance

Danskerne har svært ved at efterleve kostrådene. På de områder, hvor der har været gjort en væsentlig indsats (fedtkampagner og 6-om-dagen-kampagner), lever vi danskere i højere grad op til anbefalingerne. Uddannelse er den sociale determinant som har størst betydning for kostvanerne. Mønsteret er, at de som har en længere uddannelse i større udstrækning spiser efter kostrådene end dem med kort eller ingen uddannelse.

Konsekvensen af at vi ikke lever efter de 8 kostråd er en forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme, at mange kvinder i den fertile alder lider af jernmangel og at flere og flere bliver overvægtige eller svært overvægtige. Desuden har en væsentlig del af de ældre et så utilstrækkeligt indtag af calcium og vitamin D, at det går ud over knoglemineralisering og derved øger risikoen for knogleskørhed.

De 8 kostråd er Danmarks officielle kostråd udarbejdet af Motions- og Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning i 2005. Den videnskabelige baggrund for kostrådene kan læses i en rapport fra Danmarks Fødevareforskning og Motions- og Ernæringsrådet "kostrådene 2005"

Kostkompasset er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med Motions og Ernæringsrådet, Danmarks Fødevareforskning, Sundhedsstyrelsen mm.

Kostkompasset er et visuelt udtryk for de 8 kostråd og kan bruges frit at de der formidler information om sund mad, ernæring og fysisk aktivitet.