"SURF" og VIND med Skwulp.dk! 
 

På Skwulp.dk kan du udfordre din sundhed på et surfbræt! Skwulp.dk er en online kampagne, hvor du kan oprette et Skwulp-team - eller flere - og i to uger blive trænet til at blive den sejeste surfer i Danmark.

Skwulp.dk er et slags computerspil, hvor du hver dag skal prøve at stige i level. Hver gang du slukker tørsten i vand og skriver det ind på din profil på Skwulp.dk, får du store bølger og lærer seje tricks på dit surfbræt. Og som enhver anden sportsmand, så skal du undgå at drikke for mange søde drikke, som sodavand og saft, for at være den bedste. Hvis du og dit team er gode til at skære ned for de søde drikke og flittige til at besøge jeres profiler på Skwulp.dk, så deltager du og dit team i lodtrækningen om de fedeste præmier. 

Tilmeld jeres klub og skab sammenhold
Du kan tilmelde jeres klub helt gratis på www.skwulp.dk og deltage i denne nationale kampagne, hvor vi sammen prøver at lave en sund bølge og en bevægelse mod en sundere livsstil. I kampagnen konkurrerer I mod andre klubber og skoler i kampen om at blive landets sejeste surfere ved at skruen ned sødmen og op for sundheden.

Praktisk information
Tilmeldingen til Skwulp.dk åbnede den 9. oktober 2009 og kører indtil søndag den 15. november 2009. Oprettelse af profil og skwulp-team åbner  mandag den 26. oktober 2009. Mandag den 16. november 2009 skydes selve kampagnen i gang. Registrering af væskeindtag finder således sted i ugerne 47 og 48. 

Baggrund
6 ud af 10 børn og unge får for meget sukker og vi ved, at mere end en tredjedel kommer fra sukkersødede læskedrikke. Læskedrikke i store mængder er usundt, da det øger risikoen for udvikling af overvægt, fejlernæring og syreskader på tænderne.

Kontakt
Har du spørgsmål eller vil du gerne vide mere om kampagne er du velkommen til at kontakte projektleder Susanne Dunch, Fødevarestyrelsen på tlf. 33 95 62 09 eller mail sdu@fvst.dk .