Et hav af følelser

Forfatter: Gunna Egelund Hesselbjerg m.fl.
Sidetal: 110 sider
Udgivet: 2009
Forlag: GAIA’s Forlag
ISBN: 978-87-90293-01
Pris ved udgivelse: kr.

Den ene forfatter skriver om en 18½ år gammel fødselsoplevelse, som hun fortæller, hun har været mere end 10 år om at komme over. Bl.a. har hun oplevet svangerskabsforgiftning. Nogle kvinder er til observation for svangerskabsforgiftning, fordi de har nogle af symptomerne, men meget meget få kvinder får det. Især som her, hvor det optræder efter fødslen, er det meget meget sjældent forekommende. Forfatteren var også til observation for en fødselspsykose, hvilket kun 1-2 promille af alle fødende får. Altså oplevelser, som er meget forskellige fra, hvad mange af de kvinder, som bogen retter sig mod, oplever. Desuden har udviklingen flyttet sig en del de sidste 20 år, også i sygehusvæsenet.

Den anden forfatters fødselsoplevelse er 12 år gammel. Her fylder beskrivelser fra kvindens barndom, forhold til egen mor, søskende, mormors væremåde, samt kvindens forhold til arbejde, ny religion m.m. halvdelen af beretningen. Synd at de resterende 11 sider af den gode beretning næsten drukner i den første lange del. Der er fine beskrivelser af, hvordan en fødselsreaktion kan være, men også voldsomme oplevelser, så som at dissociere (forsvinde ud af kroppen). Igen noget, kun meget få med fødselsreaktioner oplever.

Det er to stærke beretninger om barndom, kriser, livets udfordringer, lange terapiforløb både før og efter graviditet. Oplevelser som er blevet bearbejdet over mange år. Efter hver beretning kommer Kirsten Lindved med forskellige kommentarer og forklaringer.

På side 67-86 beskrives, hvad en fødselsreaktion er. Her er mange gode forklaringer og anvisninger i et let læseligt sprog om, hvor forskelligt det kan opleves. Disse sider virker som en lille pjece, hvor mange af oplysningerne svarer til indholdet i de pjecer, de forskellige kommuner og sygehuse i dag udleverer gratis til gravide og fødende.

En del af oplysningerne er dog desværre i direkte modstrid med og forkerte ifølge nyere dansk og udenlandsk forskning. Fx oplysninger om, at fødselsreaktioner er svære at forebygge, at reaktioner sædvanligvis starter mellem tre og seks måneder efter fødslen, samt at man ikke ved, hvilke kvinder der rammes oftere end andre. 

Edinburgh Postnatal Depression Scale = EPDS
skalaen, her i bogen med et tillæg, bruges normalt af professionelle til at afdække reaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel samt til at vurdere, hvilken hjælp der er behov for. I bogen foreslås den som et selvhjælpsskema. Dette er i direkte modstrid med oprindelsesforfatternes anvisninger på, hvordan skalaen bør, kan og må anvendes.   

Jeg savner henvisninger og referencer i hele bogen. Udsagn som: ”Psykiatrien kan hjælpe kvinden ud af psykosen, men ikke bearbejde årsagen til den. Det kan derimod psykoterapi, som hun kan vælge at modtage hos en GAIA specialist”, og en påstand om at sundhedsplejerskerne typisk retter opmærksomheden mod det fysiske velbefindende og mod barnet og måske ikke så meget mod moderen, mangler jeg, som meget andet, dokumentation for. 

De vrede opråb, der i bogen kommer fra forfatterne til og om behandlerne, er ikke så aktuelle hele 18 år efter en oplevelse, og hvem har egentlig glæde af at læse dem nu. Her et par eksempler:
   ”LYT! SÅ LYT DOG TIL JERES PATIENTER.” … ”I møder måske ikke så tit patienter som mig. Der selv vil tage ansvar.” … ”Jeg følte et fysisk og psykisk overgreb, som det har taget mig mere end 10 år at arbejde mig igennem.” (s.33)
   ”Hvor var ”din mand” i det her? Var han hjælpende? Støttende? Eller var han væk? Til ingen nytte, ligesom alle andre. Følte du dig alene, svigtet eller følte du, han var der for dig? Det fremgår at jordemødrene var nogle ”scumbags”, men gik det op for dig, at du fik en svinsk behandling, eller gik det ikke op for dig? Var du fortvivlet over det, eller kun over smerterne og din KROPS manglende samarbejde? Det er et supergodt eksempel på lægernes/ jordemødrenes manglende kompetencer i forhold til at få fødende, rædselsslagne kvinder til at føle sig tryg, i gode hænder, passet på. Jeg bliver så vred!!( hihi:- ) Hvordan kan de behandle et menneske sådan!! Håber de læser den og får sig en mental røvfuld.” (s.109)
 
Det er åbenbart, hvad forfatterne, der nu er GAIA terapeuter, bl.a. mener om deres nuværende samarbejdspartnere.

Til sidst i bogen er der et afsnit om psykisk førstehjælp og gode, almindelige oplysninger om at planlægge, sætte grænser for gæster, at turde fortælle hvordan man har det, at bede om hjælp, om at hvile, bevæge sig, få sund kost. For mig at se helt almindelige emner, som indgår i enhver opfølgningssamtale med jordemoderen og i ethvert sundhedsplejerskebesøg til en nybagt familie.

Der kunne med fordel have været bragt flere og meget kortere og mere nutidige oplevelser fra både kvinder og mænd, der kunne beskrive, hvor forskellige reaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel kan være. Hvor nuanceret, det kan se ud. Det ville give flere kvinder og mænd chancen for at kunne identificere sig med en af beretningerne.

I øvrigt har bogen/hæftet et smukt lay out og gode illustrationer, begge dele ved Christian Schmidt. Sproget skifter mellem fortælleform og du-form med mange gode små tips undervejs.

Jeg har kendt til Kirsten Lindveds arbejde fra sidelinjen gennem mange år, og jeg har haft stor respekt for hende og hendes arbejde. Jeg ville dog ønske, at denne bog i sin nuværende form kun var blevet brugt i terapilokalet, og at den derefter var blevet redigeret og strammet op, inden den skulle anvendes til andre gravide, nybagte mødre og samarbejdspartnere.

Lisbeth Villumsen
Sundhedsplejerske, psykoterapeut MPF
 

Anmeldelse er bragt i bladet "Psykoterapeuten" nr. 3, 2009