Gratis skolefrugt
Se pjece fra netværket gratis skolefrugt NU her
Det følgende er uddrag af den foreløbig model for en national handlingsplan for skolefrugtordningen udarbejdet i juli 2009.
Formål med skolefrugtordningen
Formålet med ordningen er at øge forbruget af frugt og grøntsager blandt børn og unge og dermed fremme sundhed, trivsel og indlæring samt anspore flere skoler i Danmark til at oprette klassebaserede frugtordninger.
Finansiering
Danmark har fået tildelt en ramme på minimum 7,5 mio. kr. årligt. For skoleåret 2009/2010 er Danmarks ramme på 13,5 mio. kr. Tilskuddet er betinget af en national medfinansiering på mindst samme beløb. Medfinansieringen kan være forældrebetaling og/eller tilskud fra kommuner, privat sektor m.v. Den samlede beløb til uddeling af frugt og grøntsager udgør derved ca. 27 mio. kr.
Frugten uddeles indenfor følgende rammer
Målgruppe. Målgruppen er børn fra 0. til 10. Klasse i folkeskoler eller undervisningsinstitutioner, der forestår undervisning på tilsvarende niveau. Ordningen er landsdækkende. 100.000 elever landet over får dermed mulighed for at spise frugt hver dag i 3 måneder eller 50.000 elever kan få frugt hver dag i 6 måneder. Der i alt 700.000 elever indenfor målgruppen. Det er op til den enkelte skole og/eller kommunale forvaltning at fastlægge omfanget af ordningen inden for de givne rammer og inimumskrav, dvs. beslutte hvilke skoler, klassetrin mv. man ønsker, der skal ydes støtte til samt uddelingens længde. Den maksimale støtte er på 50 % af udgifterne, dog ikke mere end 1,25 kr. pr elev om dagen.
Tilskudsordningens opbygning
Ansøgning om tilsagn skal indgives senest 30. november 2009. FødevareErhverv træffer umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb afgørelse om, hvilke ansøgninger der kan imødekommes. Overskydende eller tilbageførte midler pr. 1. marts fordeles forholdsmæssigt mellem etablerede støttemodtagere, der ønsker at forlænge ordningen inden for skoleåret eller udvide deltagelsesgraden på klassebasis. Efter tilsagnsperiodens udløb udbetales tilskuddet på baggrund af støtteansøgning vedlagt den af EU krævede dokumentation for udgifter m.v
Læs brev fra undervisningsminister, Bertel Haarder - klik her

