babys første bandeord
Forfatter: Maren Uthaug
Sidetal: sider
Udgivet: 2009
Forlag: Pretty Ink
ISBN: 978-87-638-1040
Pris ved udgivelse: kr.
Således indleder forfatteren ”Babys første bandeord og andre vigtige milepæle i dit barns liv”…….
…Mors første indskydelse, da hun fandt ud af, at hun var gravid: (Muligheder - kryds af) ”Endelig, Hov, Pis, Ringe til en veninde, mor eller søster og lade som om hun ikke har sagt det til en sjæl når far kommer hjem…
Hun fortsætter: ”Vi har den alle. Den ligger og stinker af dårlig samvittighed i skuffen eller bagerst i skabet. Klassikeren ”Barnets bog”! Hvor du skal udfylde barnets højde og vægt etc. ”Da jeg endelig fik tid til at udfylde den, måtte jeg lyve om halvdelen for første smil osv. var for længst forsvundet i ammetågerne”…...
Denne bog ”Babys første bandeord ” er udgivet som et alternativ til ”Barnets bog” og har plads til alle de sjove og finurlige erindringer vi har omkring det første års tid i den nybagte families liv. Her skal man ikke udfylde noget, men bare nyde. Hvem husker for eksempel ikke klokkeklart hvordan du reagerede konstaterede graviditeten, første gang din baby gylpede dig i ansigtet, ærgerligste ting babyen har smadret eller da den lille fortærer pottemuld mv.?
Babys første bandeord er, som nævnt, ment som en slags ”Barnets første bog”, sådan som forfatteren mener den burde være, nemlig en kærkommen anledning til at grine af og til, samt at standse op ved forældreskabets sorger og glæder. Bogen lever til fulde op til sin målsætning. Jeg morede mig gevaldigt og kunne, nøjagtigt, som efter forfatterens hensigt, huske rigtig mange af de pudsige finurligheder og absurditeter, der er nævnt i bogen.
