Europa i Globaliseringens tidsalder

Bogen er skrevet som en reaktion på en tale, daværende britiske premiereminister Tony Blair holdt til Europaparlamentet i 2005.

 

Det var spørgsmålet om hvilken europæisk social model, det er der tillader at 20 millioner mennesker går arbejdsløse i EU. Talen gjorde stort indtryk i Europa og gav anledning til, at en

gruppe skulle analysere sundhedstilstanden i den sociale model og foreslå reformer.

 

Denne bog er Giddens personlige bidrag til diskussionen om Europa i en globaliseret verden med globale, sociale og økonomiske forandringer og større transformationer af arbejde, familie og hverdagsliv.

 

Kapitel et beskriver den europæiske sociale model. Der findes åbenbart mange definitioner på denne model, men Giddens definerer den som en udviklet og interventionistisk stat finansieret af et relativt højt beskatningsniveau; et robust velfærdsystem som sørger for effektiv social beskyttelse, i vid udstrækning for alle borgere, men navnlig for dem der trænger mest; og en begrænsning af økonomisk og andre former for ulighed.

Giddens henviser til de nordiske lande, og nævner blandt andet at kvinder og børn er mindre afhængige af en mandlig forsørger end i noget andet europæisk land. Frit skolevalg har gjort den samlede skolepræstation bedre. Pensionsreformer er gennemført for at være bæredygtige på længere sigt.

Kapitel to går videre med forandring og nyskabelse i Europa og diskuterer Europa før og efter udvidelsen med de 15 nye stater fra gamle øst Europa i 2002 og taler om EU 15 og EU 25 som to forskellige Europæiske Unioner, hvor der i det nye EU er opstået en ekspanderende servicesektor.

 

I kapitel tre og frem gives et overordnet syn på sundhed og social retfærdighed og diskuterer nye klasseskel og klassedelinger, som er forbundet med videns- og serviceøkonomien.

Giddens diskuterer børn, barndom og fattigdom og kalder vores postindustrialiserede samfund for ”det højt vurderede barns” epoke. Med det mener han, at det er en beslutning at få et barn, det kommer ikke bare. Forældreskabet har derfor ændret sig dramatisk, mens barndommen stadig forandres blandt andet på grund af mediernes allestedsnærværelse. Børns fattigdom er måske den mest skadelige form for fattigdom, der findes og har de mest omfattende konsekvenser. Vi ved ikke, siger Giddens, hvilke virkninger, det har, at nogle børn vokser op med tilgang til IT og en mangfoldighed af medier og andre ikke gør. Det er muligt, at barndommens ”voksengørelse” påvirker børn fra fattigere baggrunde på mere negativ vis end børn af mere velstillede.

Kapitel fire handler om negativ og positiv velfærd og taler om social solidaritet ud fra tre dimensioner: den psykologiske, den adfærdsmæssige og den strukturelle. Forskellighed og velfærd, migration og medborgerskab, multikulturalisme og ytringsfrihed diskuteres.

Kapitel fem diskuterer en ny livsstil, hvor ældre nu om dage er ”yngre” og friskere end tidligere. Sammenhængen mellem miljø og sundhed samt betydningen af transnationalt samarbejde i og udenfor EU diskuteres. Dette diskuteres videre i kapitel 6, hvor Giddens peger på områder, hvor EU kan gøre en synlig forskel og dermed en berettigelse for unionen. I kapitel 7 opstiller Giddens otte teser om Europas fremtid, som kan styrke Europas fremtid.

 

Det er en meget spændende bog mættet med information. Det har været en berigende oplevelse at læse bogen og enhver, der er interesseret i EU-spørgsmål og sammenhængen fra det lokale til det globale, og hvordan store beslutninger også har indflydelse på sygdom og sundhed, er det værd at læse denne bog.