Terapifortællinger - Narrativ terapi i praksis

Bogen henvender sig til professionelle og studerende men også til folk med generel interesse i fortællingens påvirkning af menneskers liv, herunder i negative fortællingers påvirkning af menneskers liv og mulighederne for at gøre de negative fortællingers indflydelse mindre.

Mennesket skaber konklusioner om sin identitet, som bygger på de forståelser eller meninger, man har stykket sammen med udgangspunkt i sine levede erfaringer.

Narrative samtaler forsøger at skabe refleksion og betydning i relation til de dele af en persons liv, færdigheder og viden, som ligger uden for de dominerende konklusioners beskrivelser, for at bidrage til, at mennesker får flere beskrivelser af deres liv og flere konklusionsmuligheder og dermed flere handlemuligheder. Flere synlige og bevidste handlemuligheder tydeliggør, at det er muligt at vælge imellem forskellige måder at leve og fortolke sit liv.

Forordet - de første 7 sider skrevet af Anna - en ung. Ifølge forfatteren er alt er sagt i forordet, så læs det først og fremmest.  I forordet beskriver Anna om, at det er vigtigt at bevare individets værdighed i forhold til sin egen historie og behandle mennesket som en levende forkæmper for det gode i sit liv. En kamp der til tider er svær, men det er en kamp der er værd at vinde igen og igen.

Herudover er bogen inddelt i 8 kapitler. Man kan læse kapitlerne selvstændigt.

Kapitel 1 er et teoretisk kapitel, som handler om grundlaget for narrativ terapi. Kapitel 2-7 er opbygget af dels praksisbeskrivelser, dels teori og dels arbejdsredskaber. Forfatteren beskriver egne metodiske, teoretiske og personlige overvejelser undervejs. Praksisbeskrivelserne er bl.a. samtaler, breve og lignende med eksempelvis forældre, kvinder, unge piger/kvinder og en nybagt mor. De teoretiske overvejelser er centreret omkring Foucault, Kant og Vygotsky. Herudover også Michael White, grundlæggeren af narrativ praksis. Bogen er dedikeret til ham. Han døde i april 2008. Kapitel 8 er en personlig fortælling om betydningsfulde terapierfaringer i forfatterens eget liv, og en beskrivelse af terapeutiske holdninger og positioner, der er konstante bestræbelser i hendes praksis.

Nogen gange tænker man, det har vi hørt, det har vi set, men bogen her kan mere.

Har du prøvet at stå med svaret: ”det ved jeg ikke” på et spørgsmål du har stillet til et barn, så er der også inspiration at hente i bogen. Specielt når livet er svært, og du behøver at finde andre indgange til hans eller hendes viden.

Som det fremgår af bogen er det meget smertefuldt at fortælle andre om sin negative selvfølelse, kritik, selvhad og selvlede. Det handler ikke om at lave negative fortællinger til positive fortællinger, men om at finde nye/flere fortællinger som alternativer. Ikke at vi er/skal være terapueter, men bogen er rigtig god når livet er svært og i almindelighed.